Børnebehandling
Spædbørn, Babyer og Børn
Det er altid en stor fornøjelse at behandle børn. De fleste børn er meget glade for at få behandling og udtrykker ofte, at de gerne vil komme igen. Da behandlingen er så blid og nænsom, falder der oftest en god ro under behandling og mange falder i søvn.
Jeg har behandlet mange børn gennem en årrække og har god erfaring med mange problematikker som kan opstå ved fx.:
Søvn, mave, kæbe, ører, tale, spisesituationer (fx. reflux), favoritside og deraf skævt kranie, fladt baghoved, kolik, uro, koncentrationsbesvær, hovedpine og spændinger generelt.
Hos de større børn kan behandlingen også give en beroligende effekt ved angst eller anden uro/stress/vrede.
Behandlingen foregår altid på børnenes præmisser, da det helst skal være en god oplevelse både for barn og forældre. Hvis de mindre børn ikke ønsker at ligge på briksen, kan de sidde ved mor eller far, få flaske, blive ammet, få læst en bog, høre musik, lege med legetøj el. lign.
For at skabe bedst mulig ro anbefaler jeg, at der kun er en voksen med inde til behandlingen og ingen søskende.
Ring eller skriv gerne hvis du ønsker at høre mere om behandlingen og om det kan hjælpe dit barn.
Hvis du er nysgerrig på mere viden, kan du finde artikler, forskningsresultater m.m. via Kranio Danmark