Fascia release

Yoga Stræk med blid bindevævsbehandling

Oplever du stivhed i kroppen? Vil du gerne være mere smidig?

Så kan denne behandlingsform være noget for dig.

Facia Release er en blid, men meget dybdegående bindevævsbehandling. Metoden tager afsæt i Yin Yoga-stræk og blid bindevævsmassage. Alle kan have glæde af behandlingen.

​Fasciavævet (Bindevæv) omslutter hele din krop og er indvævet i alle dine muskler, knogler, led, sener, nerver og organer. Fascia tager del i al bevægelse, uanset hvad du foretager dig. Behandlingen kan afhjælpe stivhed og spændinger som er forårsaget af dårlig arbejdsstillinger, operationer, sygdom, brud på knogler, alderstegn m.m.​

​​Er du sportsudøver, kan behandlingen forøge din sportspræstation, da dit væv bliver mere smidig og forbedrer din vejrtrækning.

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN? Du ligger på en madras med løstsiddende tøj. Du guides ind i yin yoga stillingerne, som tilpasses lige netop din krop, evt. med støttepuder. Mens du er i strækkene arbejdes der med blide tryk, stræk og massage af kroppens bindevæv (herunder muskelvæv, sener og ligamenter) Der arbejdes i et langsomt tempo, hvilket giver kroppen tid til at spænde helt af. Behandlingen giver smidighed til kroppen, balancerer nervesystemet, frigiver vejrtrækningen og løsner op for spændinger og affaldsstoffer.